Voldsom video: Havfugle kæmper mod massivt olieudslip i Peru

Olieudslip i Peru. Foto: Twitter / Oceana Perú
Olieudslip i Peru.

Næsten en million liter råolie er løbet ud i havet nær Lima som følge af et undersøisk vulkanudbrud i Tonga.

Offentliggjort

Det sydamerikanske land Peru kæmper en hård kamp mod det massive olieudslip, der har ramt landet oven på det undersøiske vulkanudbrud i Tonga i forrige weekend.

Udslippet stammer fra et italiensk-flaget skib, der lørdag i sidste uge spildte 6.000 tønder olie i havet foran landets største olieraffinaderiet La Pampilla, der ejes af det spanske energifirma Repsol.

Udslippet er særligt gået hårdt ud over landets havfugle, og myndighederne i Peru har bragt flere end 40 fugle, herunder blandt andet den beskyttede Humboldt-pingvin, til den zoologiske have Parque de Las Leyendas efter at være blevet reddet fra forurenede strande og naturreservater.

Her bliver de blandt andet vasket med særlige sæber for at fjerne olien, ligesom de bliver tilset af et hold dyrlæger.

Powered by Labrador CMS