Nyt uheld: Motorproblemer sætter Samsøfærge ud af drift

Lilleøre. Foto: Samsø Rederi
Lilleøre.

Endnu engang er hurtigfærgen Lilleøre sat ud af drift. Denne gang er det motorproblemer, der er skyld i aflyste afgange.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hurtigfærgen Lilleøre fra Samsø Rederi synes at være ramt af det ene sorte uheld efter det andet. Denne gang er det tekniske problemer, der har sat det ellers spritnye fartøj ud af sejlads både søndag og mandag. Det oplyser rederiet på facebook.

Ifølge rederiet har et “fremmedlegeme” ødelagt kølevandspumpen til færgens ene hovedmotor, og der arbejdes nu hastigt på at fremskaffe en ny pumpe i løbet af mandagen, så færgen atter er klar til drift fra tirsdag morgen, skriver direktør Carsten Kruse på det sociale medie.

Pumpen skal rederiet på langfart for at finde omkring 700 kilometer nede i Tyskland, hvorfor rederiet skal bruge et par dage på at få fragtet pumpen frem og tilbage. I mellemtiden må pendlere, der skulle have benyttet Lilleøre nu stævne ud med rederiets anden færge Prinsesse Isabella.

Lilleøre sejler normalt mellem Sælvig Havn på Samsø og Dokk1 i Aarhus, og foreløbig er alle afgange med færgen søndag og mandag aflyst.

Trods sin unge alder, så har Lilleøre ikke været forskånet for uheld. Se video fra første passagersejlads og læs om de mange uheld her.

Video: Nu sejler Lilleøre – Her er de mange forsinkelser

Powered by Labrador CMS