57-årig mand overlever 27 timer i Stillehavet efter tsunami
Den 57-årige mand Lisala Folau fra Tonga har overlevet 27 timer i Stillehavet, efter han blev slæbt med til havs af tsunamien, der ramte øriget.
De både uhyggelige og fascinerende historier fra den voldsomme naturkatastrofe, der i sidste weekend ramte Stillehavet og øgruppen Tonga, fortsætter med at dukke op.
Se videoen: Sådan ser det ud, når trawlere møde en tsunami
Seneste fascinerende fortælling er den om 57-årige Lisala Folau, der blev skyllet med ud i havet, da tsunamien ramte Tonga ovenpå det undersøiske vulkanudbrud. Det oplyser manden selv til den lokale radiostation Broadcom FM.
Lisala Folau forklarer, at han var i fuld gang med at male sit hus, da tsunamien ramte, og i første omgang klarede han sig ved at kravle op i et træ.
Video: Flådefartøjer sejler vandforsyninger til tsunamiramte Tonga
Senere kom der dog endnu en flodbølge og trak ham ud på havet, hvor han altså angiveligt overlevede hele 27 timer i Stillehavet, inden han drev i land på øen Tongatapu.