Flyttedag på Skagen Havn

FoersteContainerskibsoperationkaj41-768x402-1

Skagen Stevedores store containerkran, der siden 2018 har opereret fra Pier 10 på Skagen Havn, er nu flyttet til arealet på den nye havneudvidelse – Etape 3.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den nøje planlagte flytning fandt af sikkerhedsmæssige årsager sted sent om aftenen, og flytningen forløb planmæssigt. Således er hele containerterminalen og dennes aktivitet nu flyttet permanent til Etape 3. Det skriver Skagen Havn i et nyhedsbrev.

Salgsdirektør ved Skagen Stevedore og FF Skagen Thomas Fisker Hansen siger:

-Ved Skagen Stevedore og FF Skagen er vi glade for, at flytningen af kranen og terminalen nu er en realitet, og vi har allerede haft første anløb ude på det nye areal. Én af fordelene er, at det nu er muligt at tage imod større containerskibe end hidtil.

På Pier 10 har man kunnet modtage containerskibe med en kapacitet på op til 1300 20-fods containere (TEU), hvor man ved den nye containerterminal fremadrettet kan tage imod fartøjer med langt større kapacitet.

Ved Skagen Havn er direktør Willy B. Hansen tilfreds med udviklingen:

Vi har set frem til flytningen af containerterminalen – det hænger fint sammen med den nye grænsekontrol ,der står klar til brug. Investeringen i Etape 3 bærer således frugt, og det er positivt, hvis den nye placering og mulighederne for at tage større skibe ind til containeroperation kan være med til at genere yderligere godsaktivitet. Det yderste areal af Etape 3 er udlagt til godsaktiviteter, så de nye aktiviteter matcher den overordnede plan.

The post Flyttedag på Skagen Havn first appeared on FiskerBladet.

Powered by Labrador CMS