Se billederne: 70 tons tung hajkutter til restaurering i Hvide Sande

Hajkutteren-Carmelan.-Foto-Hvide-Sande-Shipyard-Facebook-3-768x703-1

Hvide Sande Shipyard har taget imod en sjælden udfordring med at restaurere en tysk hajkutter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom året så småt går på hæld, så er der fortsat fuld gang i arbejdet på Hvide Sande Shipyard, og mandag morgen i sidste uge hentede transportfirmaet Tage Kristensen A/S endnu et spændende projekt til det vestjyske skibsværft.

I Sønderjylland hentede transportfirmaet et 20 meter langt skibsrestaureringsprojekt på deres blokvogn – hajkutteren Carmelan fra 1927.

I dagens løb blev det 70 tons tunge skib transporteret ad jyske landeveje til Hvide Sande, hvor aflæsningen fandt sted tirsdag morgen i bidende østenvind og skarpt projektørlys.

Planen er nu, at Hvide Sande Shipyard skal gennemføre en grundig restaurering for den tyske ejer.

The post Se billederne: 70 tons tung hajkutter til restaurering i Hvide Sande first appeared on FiskerBladet.

Powered by Labrador CMS