Norden ændrer struktur og lægger tørlast og tank sammen

Dette er ikke Nord Magic. Arkivfoto: DS Norden
Dette er ikke Nord Magic.

Det danske rederi DS Norden omlægger og forenkler nu sin forretningsstruktur, så de tre forretningsenheder Asset Management, Dry Operator og Tanker Operator nu bliver til to.

Offentliggjort Sidst opdateret

DS Norden omstrukturerer og forenkler sin forretningsstruktur, så rederiets tre nuværende forretningsenheder Asset Management, Dry Operator og Tanker Operator i fremtiden bliver til to forretningsenheder. Den ene skal fokusere på investeringer – den anden på asset-light fragttjenester. Det oplyser Norden i en pressemeddelelse.

Den ene forretningsenhed får navnet Assets & Logistics, som udgøres af nuværende aktiviteter i Asset Management, som varetager ejerskab og leasing af tørlastskibe og produkttankskibe. Derudover bliver enheden udvidet med det nyetablerede team Logistics and Climate Solutions, som arbejder på at levere effektive og bæredygtige supply chain-løsninger.

“Logistics and Climate Solutions signalerer vores forpligtelse til at udvikle kundeløsninger ud over en standard fragtservice, forbedre forsyningskædens effektivitet og reducere emissioner,” lyder det fra Nordens administrerende direktør Jan Rindbo.

Nordens anden forretningsenhed får navnet Freight Services & Trading og har fokus på asset light forretninger. Denne enhed omfatter Dry Operator og Tanker Operator aktiviteter.

“Den kraftfulde kombination af menneskelig viden, avancerede analyser og et stærkt brand sikrer, at vores teams på tværs af 11 globale kontorer kan agere med den autonomi, smidighed og hastighed, der er nødvendig på volatile markeder for at levere stærke afkast, samtidig med at vores kunder får en pålidelig og effektiv fragtservice,” siger Jan Rindbo i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS