Vild prisstigning – Passagerer undrer sig over nye færgepriser
Et prishop på syv procent for turister og 23 procent for øboere får flere passagerer hos Fanølinjen til at undre sig over stigningerne.
Egentlig skulle de nye prisstigningerne først være trådt i kraft fra den 1. januar 2023, men allerede i fredags forhøjede Fanølinjen priserne for rederiets passagerer mellem Vadehavsøen og Esbjerg.
De højere priser hjælpe med at dække nogle af de ekstra omkostninger, som rederiets færger allerede har haft på grund af stigende priser på både el og diesel.
I kroner og ører betyder prisstigningen for turister, at det nu koster 299 kroner at komme til Fanø, hvilket altså er er syv højere end tidligere. For de faste øboere er prisen steget fra 150 kroner til 185 kroner – altså 23 procent mere, for at komme frem og tilbage.
Prishoppet i sig selv har langt fra skræmt hverken turister eller øboere, der er forstående overfor rederiets udfordringer, men ifølge TV Syd er der stor undren over, at priserne i procent er steget mere for de faste beboere end for turisterne.
“Det, synes jeg, er uretfærdigt. Det burde være omvendt, hvis du spørger mig,” siger turist fra Odense, Marianne Bruhin, til tv-kanalen.
De nye priser er indtil videre gældende til marts måned næste år. Molslinjen, som står bag Fanølinjen, har desuden ændret valgt fremover at tilpasse priserne hvert kvarte eller halve år, hvor det tidligere skete en gang om året.