Nyt dansk samarbejde
Nyt dansk samarbejde skal levere sejlende dronesystem til at sikre undersøisk kritisk infrastruktur
Nyt samarbejde indgået med formålet om at levere en danskproduceret pakkeløsning til sikre droneundersøgelser af kritisk infrastruktur under vand – mellem EIVA, en ingeniørvirksomhed i Skanderborg med speciale i løsninger til dataopsamling, og Tuco Marine fra Faaborg, der producerer ubemandede overflade fartøjer. Disse undersøgelser er i høj efterspørgsel på baggrund af trusler mod undervandsinfrastruktur, for eksempel netværket af kabler, der forbinder Europa og leverer vedvarende energi.
”Vi identificerede, at vores virksomheder har komplimenterende løsninger,” fortæller Christian Thomsen, CEO i EIVA, der fortsætter: ”og har nu valgt at arbejde sammen for at tilbyde markedet en løsning, der øger sikkerheden af forsvarets undersøgelser gennem vores droneteknologi.”
Sammen leverer de to danske virksomheder et system bestående af en ProZero 8m Naval Intelligence USV (ubemandet skib) fra Tuco Marine, der sejler ud og benytter sensorplatformen ViperFish ROTV (sensorplatform, der trækkes bag skibet) fra EIVA til at indsamle visualiseringsdata af havbunden i høj opløsning, samt magnetiske signaler for at undersøge kritisk infrastruktur. Kombinationen af disse teknologier muliggør en løbende og ubemandet overvågning af kritiske installationer på havbunden, ligesom løsningen kan anvendes til at følge mistænkelige skibe under deres gennemsejling af danske farvande.
“Med anvendelse af ubemandede overfladefartøjer, som vores ProZero kombineret med EIVAs sensorplatform-teknologi og software, kan man overvåge og følge mistænkelig adfærd omkring vores kritiske infrastruktur på havbunden på en måde og i et omfang, man slet ikke har kunnet gøre med konventionelle fartøjer før. Vi har leveret velafprøvede fartøjer, der blandt andet anvendes offshore i dag i forbindelse med etablering af vindmølleparker og indhentning af miljø- og vanddata, så det ligger ligefor at se denne vej i forhold til de udfordringer, vi har set de senere år med trusler mod vores undervandsinstallationer,“ fortæller Managing Director Jonas Pedersen fra Tuco Marine.
Begge virksomheder har således stærke kompetencer inden for udvikling af skræddersyede løsninger og har leveret systemer til både de maritime industrier og forsvaret – henholdsvis sensorplatforme og skibe. EIVAs sensorplatform ScanFish er blandt verdens mest anvendt til at undersøge havbunden for efterladte miner, mens deres ViperFish blev lanceret i 2023 som en kompakt løsning til autonome sejlende dronesystemer. Tuco har gennem årene leveret ProZero fartøjer til både forsvars-, offshore- og havbrugs-markeder.
Kort om EIVA
Den danske ingeniørvirksomheden EIVA har siden 1978 leveret højteknologiske løsninger til offshore-industrien. EIVA udvikler software, udstyr og totalløsninger, der anvendes til en bred vifte af opgaver med fokus på automatisering og effektivisering ifm. data-opsamling og -behandling. Disse rangerer fra software, der fx styrer sejlende undervandsdroner under inspektion af gas- og olierørledninger, til præcist 3D-styrede sensorplatforme, der skanner havbunden for fx ueksploderede miner, inden opførelsen af havvindmølleparker.
Kort om Tuco Marine
Tuco Marine ligger i Faaborg og er stiftet i 1998. Virksomheden producerer hurtige både til professionelle brugere i virksomhedens ProZero-serie, ProZero-bådene anvendes indenfor offshore-, forsvars- og arbejdsbådsmarkederne, Virksomheden har i dag en række ubemandede overfladefartøjer i produktkataloget og er førende på området med deres velafprøvede løsninger,