Havnene skal have plads til både etablerede og nye aktører
Udviklingen af de danske erhvervshavne må ikke rulle hen over de aktører, som allerede ligger på havnene. Sådan lyder budskabet fra Danske Maritime, efter Havnepartnerskabet mandag præsenterede sine anbefalinger for fremtidens erhvervshavne.
Der er rift om havnearealerne i disse år, hvor både værfterne og den maritime industri har travlt med alt lige fra havvind, Power-to-X og CO2-fangst, mens kommunerne drømmer om flere boliger med havudsigt, ligesom der skal etableres langt flere landstrømsanlæg til større skibe i den voksende verdenshandel.
Men med de mange aktører, der kæmper om pladsen på de danske erhvervshavne, så kræver det både nytænkning, målrettede investeringer og tæt dialog, så kabalen går op.
Derfor var der spænding i luften, inden Havnepartnerskabet mandag afleverede sin afsluttende rapport til regeringen, som overordnet peger på, at de danske erhvervshavne står over for en historisk mulighed for at blive centrale knudepunkter i den grønne omstilling.
Konkret blev der præsenteret i alt 20 anbefalinger til det videre politiske arbejde, som blev fordelt under syv hovedtemaer. Havnepartnerskabet pegede således på, at erhvervshavnenes strategiske betydning i den nordeuropæiske udbygning af havvind skal understøttes, øget investeringssikkerhed for eksisterende erhverv og suprastruktur, elektrificering af erhvervshavnene skal op i tempo, reguleringen skal være tidssvarende, ulige vilkår for finansiering af havneinfrastruktur bør undersøges, ligesom der er behov for arbejdskraft og kompetencer.
Værfterne er ikke flytbare
Nogle af de bagvedliggende udfordringer er, at der især i forbindelse med den grønne omstilling bliver behov for store investeringer i udvidelser og forstærkning af havnearealer, dybere sejlrender og stærkere kajanlæg.
Disse udvidelser og forstærkninger kræver politisk opbakning og langsigtet planlægning, men samtidig må udviklingen ikke rulle hen over de aktører, som allerede ligger på havnene. Sådan lyder budskabet fra brancheorganisationen Danske Maritime, der har været en del af Havnepartnerskabet.
"Vi er glade for at have bidraget til dette arbejde, hvor vi på den ene side arbejder sammen med de øvrige om at sikre, at Danmark på disse områder for alvor kan rykke, men på den anden side også har sagt 'husk værfterne' rigtig mange gange. For de er ikke flytbare, står med fyldte ordrebøger, kan også have brug for at udvide, skal snart bygge også til Søværnet og er sammen med deres kollegaer i den øvrige maritime industri helt centrale for den grønne omstilling af skibsfarten samt vores kritiske infrastruktur og forsyningssikkerhed," lyder det fra Danske Maritimes administrerende direktør, Jenny Braat.
"Derfor skal der være en god balance, når man styrker, udvikler og udvider de danske erhvervshavne, så vi bedst muligt kan understøtte den maritime udvikling sammen med udviklingen inden for energi og andre sektorer. Her er et andet vigtigt element den stigende elektrificering, hvor vi jo i Danmark er førende inden for landstrømsanlæg, og hvor et stigende antal skibe i nærskibstrafikken skal sejle på strøm. Jeg synes, at rapporten giver et godt og brugbart bud på både potentialerne og balancerne, som jeg nu ser frem til en videre dialog med regeringen om," siger Jenny Braat.