Flere mistede livet da containerskib ramte fiskefartøj

Offentliggjort Sidst opdateret

Containerskibet Le Havre på 10.000 teu, der er ejet af rederiet APL, ramte natten til tirsdag et indisk fiskefartøj med 14 besætningsmedlemmer om bord. Det skriver Maritime Bulletin.

Mindst tre personer har mistet livet, efter containerskibet Le Havre på 10.000 teu natten til tirsdag torpederede et indisk fiskefartøj med 14 besætningsmedlemmer om bord. Det lykkede blot at redde fem af besætningsmedlemmerne fra fiskerbåden ombord på containerskibet, men tre af dem døde senere af deres kvæstelser. Dødstallet forventes at kunne stige, da de øvrige ni fiskere fortsat savnes.

Ulykken skete cirka 42 sømil fra Indiens sydvestlige kyst, hvor containerskibet ramte fiskefartøjet, der hurtigt sank. Ved middagstid dansk tid var redningsfartøjerne fremme og afløste containerskibet, der har genoptaget sejladsen mod havnen i Nhava Sheva i Indien.

Tag et nærmere kig på skibet Le Havre under et besøg i Tyskland i videoen her

Powered by Labrador CMS