‘Et drastisk karriereskifte på mine halvgamle dage’

Allerede 20. juni påmønstrede jeg slæbebåden Server, NH Towage, hvor jeg har haft to skønne udmønstringer. Siden 31. oktober har jeg dog været ombord på Vera II, ML Offshore, som jeg stadig er ombord på i skrivende stund. 

Hvorfor drog du til søs?

Til min engelskeksamen i 10. klasse fortalte jeg, at jeg ønskede at komme ud og sejle. Dog blev jeg mor allerede som 16-årig og havde ikke mulighed for at komme afsted. 

Sidste år begyndte drømmen for alvor at prikke til mig igen, da min søn nu er blevet en voksen mand og selv sejler. Derfor tog jeg chancen og sendte en ansøgning afsted, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, selv om betænkelighederne var mange ved at skulle lave et så drastisk karriereskift på mine halvgamle dage.

Hvad er dit bedste minde fra livet til søs?

Indtil videre er mine erfaringer sparsomme, men minderne bygger sig stadig op. Blandt de bedste af dem har været stemningen på min ene udmønstring med Server. Vi lå temmelig meget i flere forskellige havne, og vi fik en vane med at lægge små snackgaver ind på hinandens kamre. Det var virkelig hyggeligt, og snakken blandt besætningen var præget af smil og gisninger om, hvem ‘nissen’ mon var denne gang - det kan stærkt anbefales.

Hvad er din mest enestående oplevelse til søs?

På min første udmønstring påmønstrede jeg slæbebåden Server i Las Palmas og sejlede med hende over Atlanten til Tortola, de Britiske Jomfruøer, og hjemover igen til Madeira. 

At befinde sig midt på Atlanten på så lille et skib var intet mindre end enestående! Havet strakte sig uendeligt og kun (meget!) sjældent var andre skibe at se. At opleve solopgange og solnedgange, havblik, lokale tordenbyger, legende delfiner, hajfinner omkring skibet, nattehimmelen og den lysende klare mælkevej… Jeg tror ikke de billeder forlader mig, om jeg så bliver så dement, at jeg glemmer mit eget navn!

Hvad er dit vildeste minde?

Den første gang jeg skulle springe mellem skib og slæb, mens vi sejlede… Det gjorde noget! Man er ny og usikker, og lige pludselig laver man netop det, man skal lære. Det gav i hvert fald mig en behagelig følelse; en følelse af, at jeg kan godt der her - en bekræftelse af, at jeg nu er havnet, lige der jeg skal være! 

Hvilken havn har for dig været det bedste sted at besøge? Hvorfor?

Det må være i Funchal, Madeira. Det var så smukt og rørende at stå og se på væggen med alle de dekorative malerier, som de besøgende søfarende har efterladt sig; hvor iblandt man også kunne se Skoleskibet Danmark. 

Naturen var skøn og klimaet behageligt, mens det lokale dyreliv dog var knapt så charmerende. Og her tænker jeg på både rotter, mus og kakerlakker!

Er der noget du altid har med, når du stikker til søs? Hvad?

Mini Rex! Rex blev givet til mig i gave af ‘min læremester’ på en udmønstring, hvor vi lå ved kaj i Gøteborg. Jeg går under navnet Rex, når mit navn bliver for besværligt at udtale og/eller huske - og derfor skulle jeg også have en Rex bamsemakker. Og han er en god og underholdende makker at have med. Han er min krammer, når jeg savner dem derhjemme, og han laver løjer, som vi skriver små historier om på facebook, så vores kære derhjemme kan følge med i, hvad vi laver ombord.

På kun seks måneder har jeg oplevet SÅ meget! Og jeg glæder mig til at se, hvad søen og dens fantastiske folk vil bringe mig i fremtiden. For én ting er helt sikkert; jeg har fundet mit hjem på havet!