Søfolk fra Maersk-skibe vaccineret i USA

Arkivfoto: Maersk

Besætninger fra flere Maersk-skibe er blevet vaccineret i det amerikanske vaccinationsprogram for søfolk, der anløber landets havne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søfolk fra flere Maersk-skibe er blevet vaccineret mod covid-19 i det amerikanske vaccinationsprogram for søfolk, der anløber landets havne. Det skriver avisen Børsen.

Ifølge avisen blev besætningsmedlemmer fra to Maersk-skibe i sidste uge vaccineret mod virusset i havne på den amerikanske vestkyst, mens besætninger fra yderligere tre skibe i disse dage modtager deres vaccination.

Tidligere har også det danske rederi Torm taget imod vaccinationer til sine søfolk i det amerikanske vaccinationsprogram, der er et frivilligt tilbud otil alle søfolk, der lægger til i en amerikansk havn.

“Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning, for selv om vi gerne vil støtte nationale programmer, så har det meget lange udsigter i nogle af de lande, vores søfarende kommer fra,” siger hr-chef i Maersk Niels Bruus til Børsen.

Danske Rederier har opfordret til en lignende løsning med at tilbyde vaccination af søfolk, der anløber danske havne.

Powered by Labrador CMS