lørdag, december 4, 2021

Se videoen: Verdens største hospitalsskib sejler gratis gennem Suez

POPULAR TODAY

News directly to your inbox

SUBSCRIBE

Verdens største hospitalsskib, Global Mercy, er sejlet igennem Suez-kanalen gratis efter den senegalesiske og egyptiske regering har samarbejdet og givet skibet fri passage.

- Advertisement -

Verdens største hospitalsskib, Global Mercy, er sejlet igennem Suez-kanalen gratis efter den senegalesiske og egyptiske regering har samarbejdet og givet skibet fri passage.

Det nybyggede skib forlod Kina i slutningen af juli og er planlagt til at ankomme til Antwerpen den 12. september, hvor det sidste hospitalsudstyr skal ombord.

I denne uge passerede skibet så Suez-kanalen, hvor et samarbejde mellem regeringerne fra Senegal og Egypten altså har betydet gratis passage.

“På initiativ af præsident Macky Sall fra Senegal og i samarbejde med de egyptiske myndigheder har Global Mercy fået lov at sejle igennem Suez-kanalen helt gratis. Dette er et vidunderligt eksempel på et unikt samarbejde mellem to statsoverhoveder for at støtte Mercy Ships og bidrage til forbedring af sundhedsvæsenet i Afrika,” lyder det fra CEO for Mercy Ships Belgien, Bert van Dijk.

Læs også: Video – Her prøvesejler verdens største hospitalsskib

”Jeg har oplevet og set med mine egne øjne, at Mercy Ships er en fantastisk organisation, der bringer håb og helbredelse til mange afrikanske lande. Vi vil byde Global Mercy velkommen med åbne arme i foråret 2022 og give vores fulde støtte til ​​skibets første mission i Afrika,” siger den senegalesiske præsident, Macky Sall.

Foruden den gratis passage i Suez-kanalen har også havnen i Antwerpen tilbudt en gratis plads i kajen under de afsluttende udstyringsfaser. Her vil frivillige fra ind- og udland færdiggøre hospitalsskibet, så det kan blive klar til afgang.

Global Mercy har seks operationsstuer, 200 senge, et laboratorium og generelle ambulatorier samt øjen- og tandklinikker. Det samlede areal på hospitalsafdelingen er 7.000 kvm.

Video: Suez Canal Authority
(Visited 512 times, 1 visits today)
- Advertisement -

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar her
Skriv dit navn her

POPULAR THIS WEEK

RECENT COMMENTS

Related articles

(Visited 24 times, 1 visits today)

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement på magasiner