Historien om Georg Stages grønne toilet

Skoleskibet Georg Stage bidrager til den grønne omstilling. Foto: Bo Tornvig
Skoleskibet Georg Stage bidrager til den grønne omstilling.

Et nyt miljøvenligt toiletsystem er blevet afprøvet på skoleskibet Georg Stage, og nu kan det bruges på større skibe.

Publisert Sist oppdatert

”Regeringen vil have erhvervsskolerne med i den grønne omstilling, så det ville være smart, hvis de prioriterede os, som allerede er der. Vi har endda sejlet med vindkraft siden 1882,” lyder det humoristisk fra direktøren i Stiftelsen Georg Stages Minde, Asser Amdisen.

Men der er dog noget om snakken, for i 2019 fik Skoleskibet Georg Stage installeret et nyt miljøvenligt system til toiletter og spildevand.

Det var en prototype udviklet af det danske firma Gertsen & Olufsen A/S, der har hjemme i Allerød, men efter systemet har vist sig som en stor succes, er firmaet nu klar til at implementere modellen på andre fartøjer og offshoreinstallationer, og faktisk er systemet allerede indsat den på et større skib.

Før tømte man ofte toiletvand direkte ud i havet, hvad der belaster havmiljøet. Det nye anlæg virker ved, at spildevandet nedbrydes biologisk med forskellige bakteriekulturer, hvorefter man kan skille sig af med det, uden at forurene.

”Det er præcis dét, der er Georg Stages styrke. Vi er ikke store nok til at løse problemerne alene, men vi har nogle helt særlige muligheder og kompetencer, som gør, at vi kan være med til at bane en vej for andre,” siger Asser Amdisen.

Gertsen & Olufsen A/S fortsætter desuden med at videreudvikle modellen af toiletsystemet, så flere kan benytte sig af den.

Powered by Labrador CMS