september 29, 2022 07:36

Fakta om det nye nationale partnerskab

Administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, er formand i det nye nationale partnerskab. Arkivfoto: Danske Rederier
Administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, er formand i det nye nationale partnerskab. Arkivfoto: Danske Rederier

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Forsvaret Twitter
Afviser uheld med skibsanker - Lækager forårsaget af sprængninger
Tyra II ombord på GPO Emerald
Smukke billeder: Ny procesplatform på vej mod Tyra-feltet
Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm
Se dem her: Forsvaret frigiver videoer af gaslækagerne
Foto- Absalon : Forsvaret 1
Reaktioner på gaslækager: Nu sender Forsvaret fregat til området
Foto Standing NATO Mine Countermeasures Group 1 Facebook 5
Flotte billeder: Minerydning Danmark på NATO-øvelse i Portugal

Forsvarsminister Morten Bødskov har torsdag lanceret Nationalt Partnerskab for det maritime område. Administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, er udpeget til formand og var med til lanceringen på Flådestation Korsør.

Fremover skal der i Danmark designes, bygges og vedligeholdes endnu flere skibe til Søværnet.

Det er ambitionen, som et nyt Nationalt Partnerskab for det maritime område skal være med til at indfri. Det er forsvarsminister Morten Bødskov, som har taget initiativ til partnerskabet, som består af repræsentanter fra en bred kreds af Det Blå Danmark og forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Som formand har forsvarsministeren udpeget administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.

Det nye partnerskab er netop blevet præsenteret på et pressemøde på Flådestation Korsør.

”Jeg er glad for at få muligheden for at stå i spidsen for et partnerskab med en meget vigtig opgave. Vi skal skabe et grundlag for, at politikerne kan træffe beslutning om, hvilke skibe Søværnet skal have leveret i de kommende år. Samtidig skal vi sørge for at skibe, udstyr og komponenter ikke bare indkøbes rundt om i verden, men at så meget som muligt produceres og udvikles på dansk grund,” siger Anne H. Steffensen.

I det nationale kompromis blev det besluttet at løfte Forsvaret til to procent af BNP inden udgangen af 2033, og det kan betyde at der formentlig bliver tale om at bruge op mod 40 mia. kroner på nye skibe til Søværnet i de kommende 20-30 år, så det er store ordre, der er lagt op til.

”Det har aldrig været vigtigere at styrke vores maritime kapaciteter i Danmark end lige nu. Ruslands aggression, geopolitiske spændinger og udfordringer med at skaffe dele og teknologi betyder, at vi skal understøtte Forsvaret og sikre, at Danmark kan mere selv, når det gælder design, bygning og vedligeholdelse af orlogsskibe,” siger Anne H. Steffensen.

Partnerskabet skal munde ud i en analyse med anbefalinger til, hvordan den langsigtede planlægning af Forsvarets skibsanskaffelser kan styrkes. Analysen afleveres til Forsvarsministeriet forventeligt inden udgangen af 2023.

”Der har altid været et tæt bånd mellem den civile handelsflåde og Søværnet herhjemme. De hjælper vores skibe over en bred kam, om det så gælder beskyttelse mod pirater eller redningsopgaver. Derfor er det også motiverende at kunne være med til at skabe nogle gode rammer for deres fremtidige arbejde,” siger Anne H. Steffensen.

Læs også: Sådan skal 40 milliarder gøre Danmark til maritim stormagt

Partnerskabet er sammensæt af medlemmer, der er udpeget af følgende organisationer:

  • Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen (Formand)
  • Forsvarsministeriet (Næstformand)
  • Forsvarskommandoen ved Forsvarets Skibsprogram
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Erhvervsministeriet
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Dansk Industri
  • Dansk Metal
  • Danske Maritime
  • 3F Industri
  • Forsikring & Pension
  • Maritime DTU
  • MARTEC i Frederikshavn

Partnerskabet sekretariatsbetjenes af Forsvarsministeriet i samarbejde med
Erhvervsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Del

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Populære denne uge

Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm
Se dem her: Forsvaret frigiver videoer af gaslækagerne
Krydstogtskibet Viking Sea
Se videoen: Krydstogtskib sprænger fortøjninger i kraftigt uvejr
Express 5
Flotte fotos: Austal søsætter stor hurtigfærge til Danmark
Tyra II ombord på GPO Emerald
Smukke billeder: Ny procesplatform på vej mod Tyra-feltet
Foto- Absalon : Forsvaret 1
Reaktioner på gaslækager: Nu sender Forsvaret fregat til området

Relaterede artikler