“Jeg vidste, at når jeg blev pensioneret, så skulle det være”

For 70-årige Jørgen Jørgensen begyndte rejsen med den velgørende organisation Mercy Ships som en drøm. 

“For mange år siden sagde en kollega til mig: ‘Jørgen, når vi bliver pensioneret, skal vi tage ud og bruge vores uddannelse til at hjælpe andre’. Da jeg i 2021 blev pensioneret, var det blevet tid til at realisere drømmen,” fortæller Jørgen, som for nylig er vendt hjem fra sin tre måneders lange rejse med Mercy Ships med uforglemmelige minder i bagagen.

Som maskinchef har Jørgen tilbragt det meste af sit liv til søs, men denne rejse var anderledes. Denne gang var formålet at gøre en forskel i menneskers liv på det afrikanske kontinent, nærmere bestemt i Toamasina, Madagaskar, hvor Africa Mercy - den tidligere Storebæltsfærge Dronning Ingrid, som nu er ombygget til hospitalsskib - lå ved kaj.

“Det at kunne bidrage til at gøre andres liv bedre har altid betydet noget for mig, så det var helt fantastisk at blive sendt ud til et land, hvor der i den grad var brug for min indsats, og hvor jeg kunne møde ligesindede mennesker fra hele verden,” beretter Jørgen,

Livsforvandling fra forreste række

I Madagaskar er adgangen til sundhedspleje og livsnødvendige kirurgiske indgreb yderst begrænset for den overvejende fattige befolkning.

Det betyder, at eksempelvis forældre til børn med læbeganespalte i Madagaskar ofte står uden adgang til hjælp, og mange har ikke råd til operation. Dette medfører, at mange børn og voksne lever i skam og isolation, og i værste tilfælde kan tilstanden blive livstruende.“Det er hjerteskærende at tænke på, at mennesker stadig dør og lider af tilstande, der kan behandles,” siger Jørgen og fortsætter:

“Men på Africa Mercy får mennesker, der lever med læbeganespalte, store godartede tumorer, brandskader eller invaliderende fødselsskader, gratis lægehjælp. Behandlingerne gør det muligt for disse mennesker at få håbet og fremtiden tilbage. Efter en vellykket operation kan de vende tilbage til en normal hverdag, hvor skolegang, arbejde og sociale relationer igen kan blive en naturlig del af deres tilværelse. Det var dybt bevægende at se, hvilken enorm forskel én enkelt operation kan gøre for et menneskes liv,” erindrer Jørgen.

I sin fritid på skibet engagerede Jørgen sig personligt med patienterne.

“Når jeg havde tid, besøgte jeg patienterne på dæk 7 om eftermiddagen. Der var især to patienter, som jeg spillede Uno og Domino med. Jeg legede også med børnene udenfor på dækket. Det var rørende at se, hvor glade de var, og det var godt for dem at komme ud i den friske luft på dækket, fri af hospitalets rammer.”

En global landsby af ildsjæle

Men der var også meget andet at tage sig til end at spille spil og lege. For arbejdet kunne også være krævende, fortæller Jørgen.“Der var meget at se til. Dagene ser jo forskellige ud alt efter ens jobfunktion ombord. Min hverdag begyndte typisk kl. 6:30 med morgenmad i cafeteriet på skibet. Klokken 7 ville jeg møde på kontoret og begynde at planlægge min dag, og en halv time senere afholdt jeg morgenmøde med mine afdelingschefer. Her talte vi om dagens opgaver og arbejdsfordeling. Cirka kvart i otte havde jeg så endnu et møde med maskinbesætningen. Derefter gik dagen rigtigt i gang - og ofte fulgte den langt fra planlægningen fra morgenstunden til punkt og prikke.”

Denne daglige variation, fritiden ombord og de mange møder gjorde, at Jørgen kom tættere på sine kolleger og oplevede forskellige kulturer på tætteste hold.

“Det har givet mig meget menneskeligt og personligt at være afsted. Jeg har mødt mange mennesker fra forskellige nationer, og det har givet mig et unikt og nyt syn på andre landes befolkninger, og særligt fra den afrikanske verden. Der var også ansatte på skibet fra Madagaskar, og det har været berigende at lære den madagaskiske kultur at kende. Alt i alt har det været helt fantastisk at være en del af dette lille, velfungerende samfund af ildsjæle”. 

Jørgen opfordrer andre til at tage afsted og opleve det unikke fællesskab ombord på skibet. Som han udtrykker det:

“Der er brug for mange forskellige fagligheder ombord, og det er en enestående mulighed. Jeg vil råde folk til at tage afsted med et åbent sind og værdsætte oplevelsen – samt glæden ved at hjælpe andre.”