Dansk virksomhed lancerer integreret forsyningssystem til metanolmotorer
Danske Eltronic FuelTech har lanceret verdens første integrerede forsyningssystem til at levere brændstof fra tanke til motorer på metanoldrevne skibe.
Den grønne omstilling af skibsfarten tog et massivt spring, da A.P. Møller - Maersk i september sidste år tog imod verdens første metanoldrevne feederskib, og siden da er det gået stærkt i den maritime branche.
Relaterede nyheder
-
Maersk sikrer ny aftale om levering af bio-metanol
-
Maersk har taget imod endnu en nybygning
-
Se da Antonia Mærsk fik sit navn
-
Nybygget Maersk-skib blev navngivet i Aarhus
-
Nyt Maersk-containerskib døbt i Japan
-
Her er fremtidens alternative brændstoffer
-
Fremtidens brændstoffer: Biodiesel – Fordele og ulemper
-
Fremtidens brændstoffer: Ammoniak – Fordele og ulemper
Seneste skud på stammen i nyheder om grøn omstilling kommer fra den globale ingeniørvirksomhed Eltronic FuelTech, som har lanceret verdens første integrerede forsyningssystem til at levere brændstof fra tanke til motorer på metanoldrevne skibe. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse
Systemet, der kan sikre drift på brændstoffer med et lavt flammepunkt, Low-flashpoint Fuel Supply systemet (LFSS), forbedrer sikkerheden samtidig med, at det sparer energi og omkostninger.
"Der er sket en markant stigning i accepten af grøn metanol i de seneste år, og med det nye LFSS-system kan vi gøre et betydeligt bidrag til skibsindustriens grønne omstilling. Tidligere var det nødvendigt med flere leverandører for at sammensætte et komplet brændstofforsyningssystem hele vejen fra brændstoftanken til motoren, men det faktum, at vi nu kan levere hele systemet, giver flere fordele," lyder det fra administrerende direktør hos Eltronic FuelTech, Louise Andreasen.
Mens de fleste andre forsyningssystemer som lige nu er tilgængelige på markedet bruger to pumper til at pumpe metanolen rundt, har Eltronic FuelTech formået at skabe et LFSS-system med kun én pumpe, hvilket er energibesparende.