Skagen inviterer til Åben Havn

Landstrøm til fiskefartøjer og krydstogtskibe er blandt andet på programmet.

Skagen Havn inviterer interesserede forbi til at høre, hvordan man på Danmarks største fiskerihavn omsætter verdensmålene til egentlige handlinger.

Tirsdag den 3. september klokken 16.30 inviterer Skagen Havn interesserede til at høre om bæredygtighed i praksis. Ved et verdensmålsarrangement kan man således komme og høre nærmere omkring havnens strategi for bæredygtighed og de praktiske tiltag der gøres, for at mindske havnens miljøpåvirkning. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Til arrangementet bliver der fortalt om de praktiske tiltag, ligesom der vises rundt i havnens nye Havnebygning, og der vil samtidig være mulighed for at stille spørgsmål til havnens repræsentanter. Dele af arrangementet vil også foregå udendørs på kajområdet, hvor der også vil være mulighed for at se på dele af det udstyr, der bruges til landstrøm til skibene.

Program:

- Landstrømsanlæg til de store fiskefartøjer, krydstogtskibe og andre

- Skagen Circle – Hvordan spildevand fra fiskeindustri bliver til en ressource

- Miljøcertificering af Ny Havnebygning

- NOx-off tiltag – hvordan veje og tagflader bruges til at fjerne skadelige stoffer i udstødning fra skibe og biler

- Bæredygtighedsstrategi for Skagen Havn

Skagen Havn vil efter rundvisningen være vært ved en forfriskning.

Tilmelding til arrangementet er nødvendig og skal ske senest den 28. august på linket her.

Mødested: Havnevagtvej 30, 9990 Skagen

Tidsrum: kl. 16.30-18.30.

(Ruten er ikke egnet for gangbesværede)

Powered by Labrador CMS