Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?
Senest i 2025 skal alle væsentlige beslutninger på Danmarks vej mod at reducere klimaudledningerne med 70 procent være truffet. Det er ambitionen hos regeringen, som derfor fremlægger en konkret køreplan med 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025, men flere organisationer savner klarhed over Power-to-X og CO2-lagring i udspillet. Men hvad er det nu lige CO2-lagring går ud på?
CO2-lagring – eller CCS, som er forkortelsen for Carbon Capture and Storage, betyder opsamling og lagring af CO2, og det sigter imod at reducere CO2-udledninger til atmosfæren fra afbrænding af kul, gas og biomasse.
CCS-teknologierne er først og fremmest rettet imod opsamling af CO2 fra kul– eller gasfyrede kraftværker og store industrivirksomheder. Princippet består i, at CO2 via en række tekniske processer opsamles på kraftværket, hvorefter den opsamlede CO2 komprimeres, transporteres og endelig pumpes ned i undergrunden med henblik på permanent lagring.
Anvendelse af CCS har sit udspring i Norge i 1996, hvor Statoil begyndte at opsamle CO2 fra Sleipner feltet i den norske del af Nordsøen med henblik på lagring i undergrunden. Teknologien har sit største potentiale i forbindelse med energifremstilling på kul og i visse industrielle sammenhænge, hvor energiforbruget er højt som eksempelvis cementproduktion, jern- og stålfremstilling og raffinering af olieprodukter.
I den nuværende situation står flere rederier klar i kulissen, og hos Danske Rederier håber man, at det kan blive et centralt forretningsben for flere rederier. Derfor mener Danske Rederier, at der bør være et ”T” for transport med i forkortelsen, så CCS bliver til CCTS. (Carbon Capture, Transport and Storage).
Er det hele stadig en smule forvirrende, så se videoen her
Stærk aftale om CO2-lagring, @DanJoergensen – Husk T'et for transport i CCTS, og lad os komme i gang https://t.co/Z3sDN878l9 #dkpol pic.twitter.com/blyTroiR0f
