Regeringen vil styrke eksporten med 575 millioner årligt

Arkivfoto: Danske Rederier

Med sit udspil til en sommer- og eksportpakke lægger regeringen op til at afsætte midler til hjælp til eksporten. Det vækker begejstring hos Danske Rederier, siger de i en pressemeddelelse.

Offentliggjort

Med regeringens udspil til sommer- og eksportpakken er der udover 205 millioner kroner til billigere transport i sommerlandet også afsat 575 millioner kroner årligt de næste tre år til at styrke Danmarks eksport.

Hos rederierne håber man, at partierne i forhandlingerne vil finde midler til at fortsætte ordningen for besætningsskift, målrette midler til maritime formål i Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og endelig en styrkelse af Danmarks arbejde i FN’s søfartsorganisation, IMO.

”Det er ekstremt vigtigt, at eksportvirksomhederne kommer så godt og bæredygtigt ud af coronakrisen som muligt. Jeg er derfor særligt glad for at se, at der er afsat penge til at realisere ønskerne fra de nedsatte genstarts-teams, herunder det for Det Blå Danmark” siger Jacob K. Clasen.

Powered by Labrador CMS