Danske Rederier: Dobbelttogter mangler i finanslov
Der mangler penge til finansiering af dobbelttogter for skoleskibene i regeringens finanslovsforslag. Danske Rederier opfordrer derfor regeringens støttepartier og oppositionen til at tage det med som et krav til de kommende forhandlinger.
Selvom der de seneste år har været sat penge af til, at skoleskibene kunne sejle to togter om året – og derved uddanne flere søfarende – er der i regeringens finanslovsudspil ikke sat penge af til de såkaldte dobbelttogter, og det er ærgerligt, mener Danske Rederier.
”Vi er helt afhængige af at sikre konstant tilstrømning af nyuddannede søfarende til branchen. Ikke mindst til offshore-rederierne og nærskibsfarten, som nu og i de kommende år har stort behov for arbejdskraften. Vi ved, at eleverne fra skoleskibene i høj grad får job efter endt uddannelse, og derfor ærgrer det mig, at regeringen ikke har prioriteret dobbelttogterne i dens udspil, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.
Georg Stage kan uddanne 63 ekstra søfarende med et ekstra togt og hos Skoleskibet Danmark er det 80 søfarende per togt. Derfor bør dobbelttogterne få en fast bevilling på finansloven, mener Danske Rederier.
”Jeg håber, at de andre partier vil tage ønsket om dobbelttogter med sig til forhandlingsbordet. Det giver super god mening at sætte penge af til et ekstra togt og få unge, som ofte ikke har anden ungdomsuddannelse, ind på uddannelses- og arbejdsmarkedet,” siger Anne H. Steffensen.
Skoleskibenes tidligere elever – de ubefarne skibsassistenter – har en arbejdsløshed i nærheden af nul, hvilket især skyldes, at blandt andre offshore-rederierne aktivt efterspørger flere ubefarne skibsassistenter.
Fakta:
- Et ekstra togt koster 18 millioner kroner for begge skoleskibe
- Dobbelttogter vil årligt sikre uddannelse for næsten 300 unge og en vej i job i Det Blå Danmark
- Skoleskibene sikrer uddannelse og vej i job for unge uden ungdomsuddannelse
- Der er et højt optag af kvinder på skoleskibene – 50 procent på Georg Stage
- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at det giver 2,2 millioner kroner i statskassen, hver gang en ung flyttes fra passiv forsørgelse til et aktivt arbejdsliv.
