17 mennesker reddet da båd sank ud for Grækenlands kyst
Den græske kystvagt havde held med at redde alle 17 mennesker ombord på en båd, der torsdag sank ud for den græske ø Milos.
Den græske kystvagt reagerede hurtigt, da en båd med 17 mennesker ombord torsdag sank ud for øen Milos i Grækenland.
Alle 17 passagerer og besætningsmedlemmer blev nemlig hurtigt reddet op af vandet af kystvagten, der i løbet af kort tid var fremme ved stedet med flere fartøjer og en helikopter.
Båden, der ifølge Associated Press er en 30 meter lang yacht, sejlede under britisk flag, men ifølge lokale medier var alle ombord grækere.
Det er ligeledes endnu uvist, hvad der fik båden til at kæntre.