Danske Rederier glæder sig over at bevare DIS-ordningen
Som en del af regeringens udspil, der skal styrke dansk erhvervslivs rammevilkår, er der lagt op til at Det Blå Danmark får lov til at bevare DIS-ordningen, den såkaldte sømandsskat.
Selvom der på forhånd var lagt op til, at skrotte sømandsbeskatningen, den såkaldte DIS-ordning, så slap Det Blå Danmark med skrækken, da regeringen torsda præsenterede sit udspil, der skal styrke dansk erhvervslivs rammevilkår.
Læs også:
-
Danmark er fortsat blandt verdens ti største søfartsnationer
-
'Afskaffelse af DIS-ordning vil være en katastrofe for dansk skibsfart'
-
Danmark er fortsat blandt verdens ti største søfartsnationer
-
Topchefer i møde om mobning og chikane på danskflagede skibe
-
Efter rapport: ‘Alle skal kunne møde trygt på arbejde om bord’
Regeringen har nemlig valgt at bevare DIS-ordningen, som er en afgørende forudsætning for danskflaget skibsfarts internationale konkurrenceevne.
Særligt hos Danske Rederier, der har arbejdet hård for at forklare betydningen af skibe på dansk flag, er man glade for udspillet. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
"Det er rigtig godt, at regeringen har besluttet sig for at bevare DIS-ordningen, også kendt som sømandsskatten. Jeg ser det som et meget klart udtryk for, at regeringen anerkender, at danskflaget skibsfart er værd at bevare og skaber stor værdi for Danmark. Det Blå Danmark er en dansk styrkeposition, som vi skal udvikle, ikke afvikle," lyder det fra administrerende direktør, Anne H. Steffensen.
Ro om rammevilkårene
Uden sømandsskatten ville dansk skibsfart blive svækket markant. Det er nemlig en global standard, som alle de andre søfartsnationer, danske rederier konkurrerer med på verdensmarkedet, også har, lyder det fra rederiforeningen, som derfor glæder sig over, at der nu igen er ro om skibsfartens og andre erhvervs rammevilkår.
"Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen har lyttet til vores alvorlige bekymringer. Nu er der igen ro om rammevilkårene for dansk skibsfart. Vi er Danmarks største eksporterhverv og bidrager med jobs og velstand til hele landet. Så dagens udmelding er godt nyt for hele Danmark," siger Anne H. Steffensen.