Den maritime industri står klar til at styrke det dansk forsvar
Hos interesseorganisationen Danske Maritime er man positive overfor regeringens udspil, der skal styrke det danske forsvar.
Selv om der ikke er konkrete militære trusler mod Danmark, så skaber krigen i Ukraine og de geopolitiske spændinger behov for et stærkere dansk forsvar. Sådan lød budskabet fra regeringen, der onsdag præsenterede sine planer på forsvarsområdet
Læs mere:
-
Maritime lærlinge dyster i innovative løsninger
-
Kongeligt besøg på DALO Industry Days 2024
-
Nyt projekt vil reducere skadelige emissioner fra skibstransporten
-
'Nyt vækstteam for Det Blå Danmark er en god nyhed for industrien'
-
Nyt projekt skal løfte den maritime innovationskraft
-
Danske Maritime ansætter ny chefjurist og sekretariatschef
Derfor skruer regeringen nu op for forsvarsbudgettet med i alt 40,5 milliarder kroner i 2024-2028 til fremrykning af investeringer i militære kapaciteter, udvidet og styrket værnepligt og yderligere militær støtte til Ukraine. Dette kommer oveni de cirka 143 milliarder kroner fra forsvarsforliget i 2023.
”Vi er nødt til at styrke dansk sikkerhed og forsvar hurtigere end det, vi havde forestillet os,” uddybede forsvarsminister Troels Lund Poulsen og opridsede de fire overordnede mål i dagens udspil:
Blandt de overordnede mål i regeringens udspil er blandt andet en styrket anti-ubådskapacitet, styrkelse af Hærens 1. brigade, pansrede køretøjer til Hærens lette infanteribataljon og anskaffelse af kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer.
Under pressemødet fremhævede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen desuden vigtigheden af en stærk europæisk forsvarsindustri - et budskab der kommer, efter regeringen for få uger siden i EU ligeledes efterlyst en egentlig forsvarsindustriel strategi. Og denne udmelding flugter med ønsket fra Danske Maritime og den europæiske organisation SEA Europe.
Afgørende forår i vente
I Danmark bliver foråret set med Danske Maritimes briller afgørende vigtigt for de maritime investeringer. Her afleverer Det Nationale Partnerskab for det Maritime Område nemlig sine anbefalinger til regeringen.
Danske Maritime har spillet en meget aktiv rolle i det analytiske arbejde, og anbefalingerne skal danne grundlag for de kommende drøftelser i forsvarsforligskredsen om de fremtidige investeringer på Søværnets område, hvor forsvarsministeren i sidste uge også lagde op til, at de fire ældre skibe i Thetis-klassen bør udskiftes.
"Dansk forsvar rykker længere og længere op på den politiske agenda, og det er meget tydeligt at mærke, at regeringen er ambitiøs. Dette stiller krav til os, der skal levere, og vi følger på tværs af den maritime industri de politiske udmeldinger tæt. Sagt uden omsvøb, så kan det tydeligt ses på Søværnets skibe, at Folketinget i mange år ikke har prioriteret Forsvaret i tilstrækkelig grad. Vi er gode til at servicere, vedligeholde og reparere de danske flådefartøjer, men mange af dem har efterhånden en teknologisk alder, som er åbenlyst problematisk. Så vi ser utrolig meget frem til at levere nye, tidssvarende krigsskibe til Søværnet, og jeg håber, at aftalepartierne samtidig giver grønt lys til en langsigtet skibsbygningsplan, så vi kan planlægge rækkefølgen for udskiftning og i bedst mulig grad tilpasse såvel fysiske som medarbejdermæssige kapaciteter," lyder det fra administrerende direktør hos Danske Maritime, Jenny Braat.
Regeringens udspil skal nu drøftes med forsvarsforligskredsen, som opfatter alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet.