Nu leder Danmark NATO's stående flåde
Det danske styrkechefbidrag til NATO’s stående flådestyrke påmønstrer et norsk logistikfartøj, to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.
Danmark varetager i andet halvår 2024 år ledelsen af NATO’s stående flådestyrke. Men hvor opgaven hidtil er blevet løst fra en dansk fregat fra Danmark, så bliver det nu ændret. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.
Styrkechefbidraget til NATO’s stående flådestyrke påmønstrer nemlig et norsk logistikfartøj, som vil sejle med de øvrige skibe i NATO’s stående flådestyrke. Det har hele tiden været planen, at det danske styrkechefbidrag skulle overgå til en norsk enhed, men det sker nu to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.
"Jeg er meget glad for, at det danske styrkechefbidrag har fået mulighed for at komme ombord på det norske skib nu. Jeg vil derfor gerne takke vores norske samarbejdspartnere for at give os muligheden," lyder det fra chefen for Søværnskommandoen, kontreadmiral Henrik Ryberg.