Snart sejler russiske krigsskibe og ubåde igennem dansk farvand
Forsvaret følger igennem den kommende tid russiske fartøjer igennem de danske bælter, når de sejler mod Skt. Petersborg, hvor Rusland inden længe fejrer 'Flådens Dag'.
Flere krigsskibe og ubåde forventes i over de kommende uger at passere igennem Øresund og Storebælt for at deltage i den russiske 'Flådens Dag' i Skt. Petersborg den 28. juli.
Søværnet, der døgnet rundt holder øje med skibstrafikken omkring Danmark, har derfor også øje på de russiske skibe under deres gennemsejlads af dansk område, men selvom det kunne lyde som en stor historie, så er det dog langt fra tilfældet.
Det er nemlig ikke unormalt, at russiske skibe sejler gennem dansk farvand, og særligt omkring Flådens Dag er der traditionen tro en øget koncentration af russiske skibe, der sejler igennem Storebælt og Øresund på vej mod Østersøen.
I videoen her kan du se mere om, hvordan de danske maritime indsatsenheder af Diana-klassen patruljerer de danske farvande.