Mød to danskere fra verdens største civile hospitalsskib

Ombord på Mercy Ships' flydende hospitaler mødes mennesker fra hele verden for at gøre en positiv forskel. Blandt dem er den dansk-færøske sygeplejerske Súsanna Olsen og den danske maskinmester Viggo Bostrup – to frivillige besætningsmedlemmer med vidt forskellige opgaver, men med en fælles mission: At bringe håb og helbredelse til dem, der har mest brug for det.

Súsanna har, siden hun var ganske lille, hørt om Mercy Ships gennem sin far, der arbejdede på det første skib i Mercy Ships’ flåde, Anastasis, i 1980'erne og igen i 2002.

“Han fortalte tit om sine oplevelser og viste billeder fra livet på skibet, og det inspirerede mig meget til også at komme afsted en dag. Samtidig har jeg altid ønsket at bruge min uddannelse som sygeplejerske, hvor der er brug for ekstra hjælp. Det gælder uanset, om det er hjemme eller i udlandet, og når jeg nu vidste fra min far, hvor stor en forskel, man kunne gøre for andre ved at være frivillig hos Mercy Ships, var jeg ikke i tvivl om, at også jeg måtte af sted,” fortæller hun. 

Súsanna pakkede kufferten og tog fra Østerbro i København til Global Mercy i Sierra Leone i begyndelsen af 2024. På det tidspunkt var også Viggo ombord på skibet. Viggo blev inspireret til at blive frivillig efter at have læst om hospitalsskibet Jutlandia, som den danske stat udsendte som hospitalsskib under Koreakrigen i årene 1951-1953.

“Historien om Jutlandia fascinerede mig. Så jeg googlede og fandt frem til Mercy Ships, og så snart jeg havde læst om alt det, der blev udrettet på hospitalsskibene, vidste jeg straks, at jeg måtte af sted. Jeg ønskede at gøre en konkret forskel,” siger Viggo, der nu har været udsendt med Mercy Ships hele 13 gange - og som skal tilbage igen til Global Mercy i slutningen af 2024.

Bragt ud af et liv i skyggen

Ombord på Global Mercy, Mercy Ships’ nyeste skib og verdens største civile hospitalsskib, arbejder Súsanna på sengeafdelingen, hvor hun oplever en varm og livlig kultur.

“Patienterne kommer hinanden ved på en helt anden måde, end vi ser det herhjemme. De kerer sig om hinanden, danser, synger og spiller spil sammen hver eneste dag! Der er så meget liv, næstekærlighed og varme i deres kultur,” siger hun. 

Súsannas hjerte banker for dem, der har brug for en ekstra hånd, og mange af de oplevelser, hun har fra skibet, har prentet sig ind i hendes hukommelse for altid. Hun husker især en 26-årig mand, der i en slåskamp havde fået skåret et stort stykke af sin næse.

“På grund af sit nu vansirede ansigt blev han mobbet, hverdagen var blevet ulidelig, og han skammede sig over at vise sit ansigt. Da han efter operationen havde fået genskabt en fin næse og nåede dertil, at forbindingen kunne tages af, så han sig selv i spejlet. Jeg skal aldrig glemme hans reaktion. Han var så uendelig lykkelig og lettet og kunne næsten ikke tage øjnene fra sit nye spejlbillede. Nu kunne han igen vise sit ansigt til andre. Det rørte mig virkelig, hvor stor en forskel, operationen havde gjort for ham og hans fremtid,” mindes Súsanna og fortsætter:

“Den unge mand er bare ét eksempel, for jeg mødte så mange mennesker, der efter at have levet et liv gemt væk - for eksempel på grund af enorme tumorer - genvandt selvtilliden efter operationen hos Mercy Ships. Når patienterne blev udskrevet efter behandling, var de så glade og stolte og havde ikke brug for at gemme sig mere. De havde fået en ny chance. Det var fantastisk livsbekræftende at opleve.” 

For Viggo er det også dét at være vidne og bidrage til livsforvandling hos andre mennesker, der driver motivationen til at arbejde som frivillig hos Mercy Ships. Han husker for eksempel en oplevelse i Madagaskar fra en af sine tidligere udsendelser, hvor to mænd en aften kom hen til skibet.

“Den ene mand havde en sæk over hovedet, og hans ven spurgte, om de kunne se en læge. Manden, der havde skjult sit hoved i sækken, havde en otte kilo stor tumor på siden af sin hals og sit ansigt og levede i skjul for sine omgivelser. Lægerne tog ham ind og bortopererede tumoren. Og efter tre måneder på skibet kunne han rejse hjem til sin familie, som havde frygtet, at han var død. Det må have fået en kæmpe overraskelse, da han vendte hjem igen i live – og endda befriet fra den enorme tumor,” husker han. 

“Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvilken forskel Mercy Ships har gjort for hans og hele hans families liv. Den oplevelse glemmer jeg aldrig.”

“Og der er jo masser af tilsvarende historier. For hver eneste dag ser vi mennesker gå ombord med tumorer, vansiringer efter forbrændinger eller andre alvorlige skavanker. Når de går i land igen, har de fået et nyt liv og mulighed for et bedre liv i et af verdens fattigste lande,” fortæller han.

En anderledes hverdag

For Viggo som maskinmester er hver dag en ny udfordring, ligesom på ethvert andet skib.

“Jeg er ansvarlig for skibets tekniske drift, hvilket er et fuldtidsjob. Jeg er altid på arbejde, men det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan hverdagen ser ud alt efter, hvilken stilling man har på skibet. Det meste personale har en del fritid, og der er mange muligheder for at komme i land og opleve livet i den kultur, vi er gæster i. Der er også mange aktiviteter at lave ombord, for eksempel er der mange grupper, der mødes og laver ting sammen såsom at bage, sy tøj, synge eller se film,” fortæller han.

Oppe på hospitalsafdelingen ser dagligdagen til gengæld noget anderledes ud end det, vi kender herhjemmefra.

“Arbejdet som sygeplejerske på et hospitalsskib adskiller sig en del fra hverdagen som sygeplejerske i Danmark. Vi har selvfølgelig alt, hvad der er nødvendigt for at drive en professionel sengeafdeling, men til forskel fra i Danmark har vi papirjournaler, og der er ikke stille og rolig ‘dokumentationsfred’, som der er på en dansk hospitalsafdeling. Her kommer patienter inklusive børn ind på kontoret, hvis de har brug for os, og man vænner sig til at få udført alle opgaver trods afbrydelserne,” beretter Súsanna.

“Vi er her for mere end legemlig heling. Vi vil også vise patienterne kærlighed ved at se dem i øjnene og se dem, ikke kun for hvordan de ser ud, men for hvem de er, spille spil med dem, danse med dem og snakke med dem. De har brug for at være set, hørt og elsket. Det har vi jo alle. Og det er blandt andet netop det, der er med til at gøre det så meningsfuldt at være her,” understreger Súsanna.

Et lille globalt samfund

Selvom Súsanna og Viggo har vidt forskellige jobfunktioner, arbejder de begge mod det samme mål – at bringe håb og helbredelse til dem, der har mest brug for det.

“På skibet er vi et lille samfund med folk fra alle nationer. Alle jobfunktioner, fra hospital til maskineri, køkken og rengøring, er nødvendige, og sammenholdet og fællesskabet mellem alle os frivillige er helt enestående - uanset jobfunktion,” forklarer Súsanna.

“Det er bare så meningsfuldt at være en del af denne rejse. Mercy Ships skaber så meget positiv forandring i menneskers liv. Ved at tage afsted gør du en stor forskel for mindre privilegerede mennesker i nogle af verdens fattigste områder. En operation kan gøre en verden til forskel,” supplerer Viggo.

Súsanna understreger vigtigheden af at opleve andre kulturer og hjælpe dem, der har brug for det.

“Det er berigende at se andre dele af verden og give lidt til vores brødre og søstre, der lever et liv i nød. Selvom jeg rejste dertil for at bidrage med mine kompetencer som sygeplejerske, har jeg fået så meget igen. På det personlige plan har jeg fået virkelig meget ud af at være udsendt som frivillig,” siger hun og tilføjer:

“Jeg har allerede besluttet mig for, at jeg vil afsted igen på et senere tidspunkt. Løn er meget mere end penge! Det er så meningsfuld en indsats, som Mercy Ships gør, jeg er bare taknemmelig for at være en del af det og kan kun anbefale andre at give sig selv en sådan oplevelse - bare én gang i livet. Det er en fantastisk følelse at kunne hjælpe andre.”