Tættere samarbejde mellem Danske Rederier og Emirates Shipping Association

Aftalen blev underskrevet under Emirates Shipping Association's Master Leadership Program, som fandt sted i København den 27.-31. maj

Danske Rederier og re­de­ri­for­e­nin­gen Emirates Shipping Association fra De Forenede Arabiske Emirate har indgået en aftale, der skitserer intentioner om tættere fremtidigt samarbejde inden for maritim transport.

Danmark og De Forenede Arabiske Emirater er begge ind­fly­del­ses­ri­ge ship­ping­na­tio­ner, der hver især huser to af verdens vigtigste maritime knudepunkter i henholdsvis København og Dubai, og derfor er et samarbejde vigtigt. Derfor har de to rederiforeninger Danske Rederier og Emirates Shipping Association indgået et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU), der sigter mod at styrke det bilaterale samarbejde og fremme innovation inden for industrien. Det oplyser Danske Rederier i en pressemeddelelse.

"Dette MoU repræsenterer et betydeligt skridt mod at forbedre vores samarbejde inden for maritim transport. Ved at arbejde tæt sammen med vores danske modparter sigter vi mod at udnytte vores samlede styrker og drive innovation inden for industrien," lyder det i en udtalelse fra CEO for Monjasa Group, Anders Østergaard, som udover at være bosiddende i Duba også fungerer som ge­ne­ral­se­kre­tær for Emirates Shipping Association.

Aftalen blev underskrevet under Emirates Shipping Association's Master Leadership Program, som fandt sted i København den 27.-31. maj i samarbejde med blandt andre Sø­fart­s­sty­rel­sen, Maersk og Danske Rederier.

"Jeg er meget glad for at underskrive denne MoU på vegne af Danske Rederier. De Forenede Arabiske Emirater er en betydelig shippingnation centreret omkring Dubai, en af verdens vigtigste maritime hubs. Vi ser frem til at arbejde sammen, lære af hinanden og sammen blive bedre rustet til fremtidens udfordringer," lød det fra viceadministrerende direktør for Danske Rederier, Jacob K. Clasen.

Powered by Labrador CMS